Korsbåndsskade hos hund

Hjælp til behandling af korsbåndskader hos hunde

Halthed som følge af korsbåndsskader

Korsbåndsruptur er en almindelig skade hos hunde, hvor korsbånd i bagknæet’s led brister. Dette kan føre til halthed som følge af smerte, hævelse og nedsat mobilitet. Skaden ses ofte hos hunde, der er aktive eller overvægtige, og det kan ske pludseligt under leg eller aktivitet.

Korsbåndene er meget seje ligamenter i knæet, der stabiliserer knæet og dermed hele benet.

Korsbåndene kan blive beskadiget helt eller delvist, men uanset hvor meget der er sket, så giver det anledning til inflammation i knæleddet, smerte og halthed.

Korsbåndsskade kan opstå helt akut efter f.eks. et spring, en meget rask løbetur, ved at træde i et hul eller en anden situation, hvor benet udsættes for hård belastning eller traume.

Bagbenene er belatest hos meget aktive hunderacer, der f.eks. bliver brugt i hundesport, jagt eller lign. Disse hunde har som ofte også en meget stærk muskulatur i deres baglår og er trænet til belastningen.

Mindre hunderacer, der ikke motionerer så meget, men som springer op og ned af sofaen, har ikke nødvendigvis en stærk bagbensmuskulatur og er derfor slet ikke trænet til disse spring. Derfor er hel eller delvis korsbåndsruptur ofte årsag til bagbens halthed hos mindre hunderacer.

Symptomer på korsbåndsskade:

  • Halthed eller nedsat brug af det berørte ben
  • Hunden vil ikke tage hel eller delvis støtte på bene i hvile
  • Hævelse omkring knæet
  • Stivhed, især efter hvile
  • Svaghed i bagbenet og manglende muskelfylde
  • Ømhed ved berøring af benet

Det er vigtigt at tale med en dyrlæge, hvis du mistænker, at din hund har en korsbåndsruptur, så der kan iværksættes den rette behandling.

Diagnose og behandling af korsbåndsskade hos hund

Diagnose

Diagnosen stilles på baggrund af en klinisk undersøgelse, hvor benet funktion og stabilitet testes. Den endelige diagnose bliver oftest stillet ved at sammenholde den kliniske undersøgelse med røntgenbilleder. Herved kan skades omfang vurderes og behandlingsplanen tilrettelægges.

Behandling

Behandling kan variere afhængigt af hundens størrelse, aktivitetsniveau og skadens sværhedsgrad.

Behandlings muligheder inkluderer:

  • Konservativ behandling
    Hvile, antiinflammatoriske medicin og fysioterapi.
  • Kirurgi
    Dette kan være nødvendigt for at stabilisere knæet, især hos aktive eller større hunde. Der findes forskellige kirurgiske teknikker, herunder TPLO (Tibial Plateau Leveling Osteotomy) og TTA (Tibial Tuberosity Advancement).

Rehabilitering og genoptræning

Uanset hvilken terapi der vælges, skal det følges af en plan for rehabilitering og genoptræning. Formålet med genoptræningen er at genopbygge styrke og bevægelighed i benet og denne plan skal strække sig frem til hunden har genvundet normal funktion af benet.

Fysioterapi og planer for daglig træning skal sikre at hunden ikke overbelastes, men træner lige akkurat nok til at den styrkes og bedres i funktion.

Medicinsk smertelindring og smerteplan

Smerteplanen skal sikre at hunden ikke har smerter og inflammationen i knæleddet dæmpes, således risikoen for udvikling af følgeskader minimeres.

I min praksis får alle hunde en ”smerteplan”. Det omfatter en vurdering af, om hunden har behov for medicinsk smertelindring og i så fald, får ejeren præsenteret hvilke muligheder der er.

Der findes mange forskellige smertestillende og antiinflammatoriske præparater. Smertestillende medicin eller antiinflammatoriske lægemidler reducerer smerter og inflammation i leddene. Ikke alle er ikke lige effektive og det varierer fra hund til hund, hvad der virker bedst. I nogle tilfælde er kombination af flere præparater nødvendigt. Det kan også være nødvendigt at kombinere med akupunktur og kiropraktik.

Akupunktur, kiropraktik

Akupunktur er en alternativ behandlingsmetode, der stammer fra traditionel kinesisk medicin. Den indebærer at indsætte tynde nåle i specifikke punkter på kroppen for at dæmpe smertesignaler, øge blodgennemstrømningen og lymfedrænage samt stimulere energistrømme og fremme kroppens naturlige helingsproces.

Mange hunde med smertefulde tilstande kan opleve stress og ubehag. Akupunktur kan påvirke nervesystemet og virke beroligende og dermed skabe en følelse af afslapning og velvære.
Akupunktur kan derfor virke smertelindrende og afslappende hos hunde med smerter efter operation, fordi akupunkturnålen blokerer smertesignalet op til hjernen.

Ring eller send sms

Send mig en mail

Du finder mig her

Louise Laustsen
Hedebovej 47 - 5474 Veflinge